INFO BREV juni 2017

ANDELSBOLIGFORENINGEN ØRNESÆDET 3

andel3havdrup@gmail.com - telefon 61708674 - www.andel3havdrup.dk

Juni 2017

Til beboerne

1.       Administration – den 1. juli skifter vores forening formelt administrator. Vi siger tak for samarbejdet med Per Felby og goddag til Torben BB Hansen og Vestegnens boligadministration. Desværre betyder skiftet, at der igen skal benyttes et girokort til betaling af husleje og vandafledningsafgift, og dermed også tilmelding til BS endnu en gang. Men så skulle det gerne køre uden problemer. Girokortet fra NETS forventes at komme med posten i uge 26. Man kan evt. få sin bank til at ringe til den nye administrator, så vil de der være behjælpelige med tilmeldingen til BS. Hvis man er på ferie og ikke kan indbetale husleje til den 1. juli, kan man i stedet, inden man tager på ferie, overføre pengene til foreningens konto nr. 2270 6895 167 205. Husk at skrive navn og adresse på overførslen. Så kan man efter hjemkomst fra ferie tilmelde sig BS.

2.       Lugedag – Bestyrelsen takker på foreningens vegne for de fremmødtes indsats på lugedagen den 18. juni. I det flotte sommervejr blev der klippet hæk, luget og skåret græskanter af, så her nu ser pænt ud.

3.       Hækklipning – Man er velkommen til at låne foreningens hækklippere til de private hække. Blot husk at få afleveret både hækklipper, batteri og opladere igen efter brug.

4.       Fællesspisning – Sidste år havde vi en rigtig hyggelig fællesspisning i forbindelse med sidste lugedag. Flere har ønsket at gentage succesen. Bestyrelsen ville gerne have holdt arrangementet i forbindelse med 2. lugedag i år, men beboerhuset var desværre optaget. Derfor inviterer bestyrelsen alle beboere til fællesspisning efter sidste lugedag den 17. september. Vi har sikret os beboerhuset denne dag. Hvis vejrguderne byder på regn, så kan vi gå indendørs og spise. Alle beboere er velkomne, også selvom man ikke har deltaget i selve havearbejdet. Der kommer en indbydelse med flere oplysninger om arrangementet senere på sommeren.

5.       Salg af boliger – Tyreløkke 25 og 38 er blevet solgt. Vi byder de nye beboere velkommen i foreningen.

6.       Nabohjælp – Bestyrelsen vil her opfordre alle til at tilmelde sig på www.nabohjælp.dk Det er både nemt og gratis. Der er observeret en roma-lignende person (kvinde) i Tyreløkke, og andre steder i landet hører man om, at hjulboltene på bilerne bliver løsnet. Så der skulle være god grund til at holde ekstra øje med vores område og tilmelde sig nabohjælp som forebyggelse.

7.       Farligt affald – i uge 24 og 25 bringes kommunens miljøkasse ud til alle borgere i række – og parcelhuse. Den røde kasse kan benyttes til farligt affald så som småt elektronik, el pærer, malerrester og lign. Kassen afhentes 4 gange om året, hvis man tilmelder sig på Solrød kommunes hjemmeside www.solrod.dk/miljøkassen.

 

God sommer til alle!

Bestyrelsen Ørnesædet 3